Sort Diamant
Noget helt specifikt

Noget helt specifikt

I går var jeg nede i byen efter arbejde, for at finde noget helt specifikt. Jeg søgte en kjole, som ikke skulle være sort og med lidt ærme. Jeg skal nemlig til Grøn koncert næste lørdag, her i Aarhus og vil gerne både være praktisk, men samtidig føle mig flot og tilpas. Jeg vidste der skulle lidt ærme til, da jeg jo helst skal undgå solen og skal på ingen måde blive solbrændt. Jeg havde kigget alle butikker igennem og fandt slet ikke hvad jeg søgte. Til sidst gik jeg i Magasin og havde egentligt lidt opgivet. Men, et stativ med udsalg fik min opmærksomhed. Denne grønne kjole havde jeg faktisk kigget på før, men den var lidt for dyrt til min pung. Men da jeg fik den på, så hvor godt jeg så ud og så hvad den nye pris blev, var jeg solgt. Så nu er jeg klar til en god og festlig dag. Faktisk min første feriedag, som skal fejres med øl, lækker festivalmad, dans, sang og mig på første række til Ukendt kunstner og The minds of 99.

Nyt sofabord

Nyt sofabord

Se lige dette smukke sofabord. Det har min seje kæreste lavet! Vi har i fællesskab designet det også har Nicolai knoklet i 2 hele weekender for at få skab dette flotte sofabord. Pladen er cement og stellet er af stål. Jeg elsker det rå og enkle look det har. For at sætte prikken over i’et ville jeg gerne have en ny sofa, gerne en lys en, også et flot tæppe under bordet. Så er jeg faktisk meget tilfreds med vores stue. Inspirationen kommer lidt af dette bord fra IDEmøbler, som dog er med marmor plade. Men stilen og udtrykket synes jeg er rigtig godt ramt. 

Smukke ringe

Smukke ringe

Fede ringe, synes i ikke? Som jeg nævnte i indlægge her, købte jeg også nogle ringe til outlet. Disse 3 smukke ringe fik jeg til sølle 75 kr. Jeg elsker den mørke grå farve, også kaldet oxyderet. Lidt rå, men alligevel enkel – lige min stil. Også gerne med lyserøde negle til, for at få lidt feminint med.

Grønne forårs jakke

Grønne forårs jakke

Halløj skønne læser. Se lige min smarte nye grønne forårs jakke. I søndags kom vi forbi noget outlet i ridehuset, alt for farligt at gå derind, men vi gjorde det alligevel. Nicolai fik købt lidt tøj, og jeg nogle ringe, også gik vi egentligt hjem. Men jeg havde spottet denne jakke og virkelig holdt og rørt meget ved den og kunne slet ikke slå den ud af hovedet. Så en halv time inden outlettet lukker, går jeg i max fart op til ridehuset igen, for at købe jakken. Jeg er SÅ glad for at jeg gjorde det. Synes virkelig den er fed også elsker jeg den army grønne farve. Også er den faktisk varm, der er 10 % uld i, så den er allerede i brug. Jakken er fra Vero Moda, dog kan jeg ikke finde den på nettet, men her er nogle look a likes i samme flotte farve.

Lige nu sidder jeg nede på Emmerys (som i også kan se på min instagram) og får cafélatte og blogger. Havde brug for at komme væk fra lejligheden og være produktiv. Sjovt at man kan tage sig mere sammen på en café, fyldt med mennesker. Men det kører så godt og har fået forberedt en masse indlæg til jer. Kan i have en skøn tirsdag, min er i hvert fald startet godt.

Magasinholder

Magasinholder

I søndags var Nicolai og jeg forbi Retroloppemarked på godsbanen. Et loppemarked jeg har været til flere gange, så jeg vidste at man ikke kunne gå tøm hænded derfra. Denne magasinholder blev faktisk spotte, da vi siger til hinanden at nu vil vi hjem. Vi havde ellers kigget alle standene igennem, for netop en magasinholder. Vi fandt også et par stykker, men vi skulle jo gerne være enige om, hvilken vi skulle ha med hjem til lejligheden. Vi fik pruttet denne ned til 150kr. selvom der stod 200 kr. på. Men hvem kan kan modstå charmen fra Nicolai og jeg.

Udover magasinholderen fik jeg endelig købt mig bloggerplanten, bedre kendt som Monstera Deliciosa. Nu skal jeg så bare prøve ikke at slå den ihjel, men det siger man ellers er umuligt – vent og se. 

Blå væg

Blå væg

Nicolai og jeg har faktisk i flere måneder talt om idéen om en malet væg. Selv i den gamle lejlighed, hvor vi egentligt ikke måtte male, var tanken der. Men nu hvor vi er flyttede og har mange frie tøjler, valgte vi at tage springet. Farven var vi næsten enige om, vi vidste i hvert fald det skulle være en mørk farve. Nicolai var i starten mere over i en grå, mens jeg hele tiden gerne vil have en blå. Skyldes nok også at jeg faktisk har mange nips ting, sengetøj, køkkenting osv. i blå. så det blev den røde tråd. Billedet er taget efter første omgang maling, og er blevet meget pænere nu. Vi har fået stillet møbler på plads og kan nu virkelig nyde den nye væg.