Sort Diamant

Gæt hvad jeg hvor jeg var i går aftes? Parken til Coldplay koncert. Yeah! Min storbrors svigerfar blev desværre syg i går og så var der en billet til overs, som jeg var så heldig at få. Så en gratis tur til Coldplay koncert, hvem siger nej til det. Ikke jeg, i hvert fald. Jeg har hørt dem før, 4 år siden da de sidst gæstede Danmark, men det var jo super fedt igen. Jeg elsker den energi Coldplay kan udstråle og så deres musik, jamen, det er jo fantastisk. Ud af 22 sange, var der kun 2-3 stykker jeg ikke lige kunne synge med på, mens ellers fik den ikke for lidt. Benene er godt nok også ømme i dag.
Det er første gang siden min knoglemarvstransplantation at jeg har været med til noget så stort og krævende for min krop, men jeg klarede det, og det er jeg pisse stolt af. Dog er jeg godt smadret i dag, men det skal laves om på. For her kl 14 skal jeg til intim koncert med forsangeren fra Coldplay. Jeg glæder mig! Det er arrangeret at den ungdoms klub/gruppe jeg var en del af da jeg var indlagt på Rigshospitalet, så det bliver helt specielt det her. Men jeg er klar, kameraet har fået strøm, er klar til autografer og sommerfuglene er begyndt at komme i maven. Det bliver helt sikkert en oplevelse for livet.