Sort Diamant

Det er så svært det med at blogge. Når jeg fortæller folk at jeg har en blog, er de straks sådan “hold da op” fordi mange har fordomme til bloggere. Men en blogger er egentligt mange ting. Der er de typer som laver så latterlig meget reklame at det er til at kaste op af. Så er der dem der bruger bloggen til at folk skal have ondt af en, også er der mig. Jeg tror jeg er sådan lidt midt i mellem, uden at høre til nogen kategori. Jeg drømmer vel i virkeligheden om at høre med i en kategori, men jeg ved også at det så kræver meget mere af mig. Jeg kan bare mærke en form for misundelse når jeg læser andres blogge og får straks lyst til at skrive et indlæg, poste på facebook og smide lækre billeder op på instagram. Men der skal jo også været noget indhold. Er ikke selv fan af, når andre bare skriver “tomme” ord og bare fylder ud. Så ved ikke om det betyder at jeg er lidt kedelig eller om jeg burde smide facaden og bare give los med det jeg så har på hjertet. For der er sgu meget jeg gerne ville sige, men er det okay?

Måske skal jeg bare smide tøjlerne og give los. Jeg er stadig syg med stress, jeg er for nyelig blevet opereret, jeg står overfor et stort valg i mit liv og jeg har verdens bedste kæreste. Det er jeg sgu ikke flov over og vil gerne dele. Så hey, nye tider er måske på vej.
Og hvis i ikke allerede gør det, så følg med på min instagram, der poster jeg ofte lidt mere og lidt mere af privatlivet. Men ellers vil jeg bare ønske jer alle en dejlig kommende uge og pas på jer selv.