Sort Diamant

Mit liv har stået lidt stille de sidste 3 år, og jeg længes sådan efter at komme i gang med noget. Ikke noget tilfældigt, men noget der glæder mig og som jeg kan se en fremtid i. Jeg går lige nu og søger elevpladser som salgsassistent. Jeg synes det er svært og specielt på denne årstid hænger de ikke ligefrem på træerne, men jeg giver skam ikke op. Jeg vil gerne ha elevplads som salgsassistent så jeg har basis i salg og kundehåndtering, da det vil hjælpe mig i min fremtidsdrøm. Jeg vil nemlig super gerne være selvstændig med egen butik. Butikken skal være med møbler og bolig tilbehør. Gerne hjemmelavet eller redesign. Butikken skal selvfølgelig hedde “Sort Diamant” og gerne være i Aarhus.

Jeg er sikker på at jeg en dag er klar til at springe ud i livet som selvstændig, men inden vil jeg gerne ud og opleve verden. Nicolai og jeg er begge enige i at vi skal på roadtrip fra øst til vest i Amerika. Komme til alle stor byerne, opleve alle de specielle steder man oplever på film, grand central station, Hollywood skiltet, route 66, casioner i Las Vagas, osv. Jeg glæder mig! Jeg har aldrig været ude og rejse, med mindre det var sommerferie med de gamle. Jeg vil gerne afsted og opleve det JEG har lyst til. Åh, jeg håber de drømme går i opfyldelse.