Sort Diamant

Jeg kan rigtig godt lide at finde tid til mig selv. Nu er det snart sengetid og jeg har fået fjernet dagens make-up. Givet mit ansigt en god creme på. Rettet mine øjenbryn. Børstet tænder i mere end 2 minutter og brugt lang tid på tandtråd. Smurt mit eksem ind. Brugt fodcreme og hoppet i strikstrømper. Fået taget aften pillerne og sluttet af med en lækker håndcreme. Alt dette elsker jeg at gøre inden jeg skal i seng. Det giver mig en ro at jeg lige har lidt tid for mig selv og til min krop. Specielt efter at jeg har fået kemo, er jeg blevet meget opmærksom på min krop og ikke mindst min hud, derfor tror jeg også det giver mig den ro i kroppen at jeg tager mig tid til dette, da jeg helst ikke vil ha for mange synlige ar. Og nu putter jeg så i sengen med “Just soft” playlisten på Spotify, og et enkelt stearinlys på sengebordet. Det er den bedste måde at slutte en dag på og så er man bare ekstra klar til en ny dag i morgen.