Sort Diamant

Så er vi igang med en ny uge og den starter godt. Jeg startede dagen med morgenmøde hos Matas, altid hyggeligt med morgenmad og masser af viden om nye produkter. Så skulle jeg få 3 timer til at gå og jeg orkede ikke at gå hjem. Så har virkelig bare taget mig god tid til at gå en masse butikker igennem og kigge på pæne ting. Der røg da også lidt med hjem. En lille glas mælkekande fra søstrene grene, en fin top fra Salling og så var der udsalg i h&M, hvor jeg fik disse shorts, optur. Og jeg fik mig da også en Cafe latté, lidt en tradition når jeg er ude og hyggekigge i byen. I dag blev det i Salling oppe ovenpå med den fine udsigt, Coldplay i ørerne og tid til at skrive lidt ned i kalenderen.

Generelt er tingene virkelig begyndt at køre i den rigtige retning. Har lidt mere styr på fremtiden. Jeg er begyndt at træne mere, hvilket har gjort at jeg kan holde til nogle længere dage, blandt andet i mine ben. Fik hurtigt smerte i mine ben efter et par timer stående, men med god træning kan jeg snildt arbejde nu. Det er dejligt at mærke at hård arbejde betaler sig.

I aften står den på besøg af et hold venner. Jeg har bagt kage i dagens anledning og glæder mig bare til en hyggelig aften i godt selskab 🙂 Kan i have en dejlig mandag og forsat god uge.